Belgisk øl
Belgiske øl er mere populære end nogensinde før. Du kan dog ikke tale om ølstilen “belgisk øl”, fordi der findes en lang række forskellige ølstile fra Belgien.
Udtrykket "belgiske øl" omfatter følgende ølstile: Kriek (Lindemans - Kriek), Lambic, Gueuze (Lindemans - Gueze), Dubbel, Trippel, Quadrupel (La Trappe - Quadruppel) osv.
Den belgiske ølkultur er i høj grad præget af kontrasterne mellem eksperimentering og tradition. Eksperimenter med frugt, fadlagring og specielle gæringstyper er almindelige.
En lambic er for eksempel en ølstil, hvor gæringen begynder i bryggeprocessen gennem spontan gæring (vilde gærstammer, mælkesyrebakterier osv. i luften). Dette skaber en let syrlig ølsmag. Bruxelles er den bedst kendte og vigtigste region for dette.
Krieks er øl, der er kendetegnet ved brugen af kirsebær i brygningsprocessen.
En Gueuze er også en belgisk ølstil, hvor forsøgstrangen tydeligt fremgår. Her bruges "méthode champenoise" (blandingsmetoden), hvor ældre og yngre Lambic-øl blandes sammen.
Den lange tradition for belgiske øl er afgørende for variationen af øl. Munke i trappistklostre har brygget deres berømte trappistøl i flere århundreder. Kun øl, der overholder de strenge retningslinjer, må bære kvalitetslogoet "Authentic Trappiste Product". Der er i øjeblikket kun 10 trappistbryggerier i verden, der officielt må kalde deres øl for trappistøl. Disse omfatter de 5 belgiske bryggerier Chimay, Brasserie Rochefort, Westmalle, Westvleteren og Orval og 2 hollandske bryggerier La Trappe Trappiste og Zundert.
Generelt er belgiske øl kendetegnet ved deres høje alkoholindhold. Da en tidligere lov forbød servering af spiritus, blev der brygget øl med højt alkoholindhold for at omgå loven og erstatte spiritus.
Siden 2016 har belgisk øl endda været opført på UNESCOs verdensarvsliste.
